At få opmærksomhed i dag kræver store ord, stærke følelser, hårde vinkler. Alt er vildt, vanvittigt, utroligt eller breaking. Men når alting er vigtigt, er ingenting det.

Det er den gamle fortælling om Peter og ulven.

Jo flere gange du kalder på opmærksomhed uden grund, jo færre hører efter, når det virkelig gælder. Hvis speederen konstant trædes i bund, bliver vi fartblinde. Vi vænner os til alarmberedskabet – og mister lysten til at lytte.

Effekt handler ikke om volumen. Det handler om præcision.

Og hvis du vil tages alvorligt, skal du ikke kalde det en ulv, hver gang du ser en hundehvalp.

Hundehvalpe kan faktisk også noget i reklame. Så meget har jeg da lært.