Vi taler meget om, hvor gode sprogmodellerne er blevet. Måske burde vi også tale lidt om, hvad der sker med sproget, når vi holder op med selv at bruge det.

Sprog er som musik. Man kan lære noder og teknik. Men det kræver også gehør, kreativitet og en fornemmelse for rytme, timing og tone.

Sådan er det også med ord. Korrekt grammatik gør det ikke alene. Der skal kreativitet til at formulere en tanke præcist. Skabe billeder. Ramme en følelse og få noget til at leve. Den evne dør, når den ikke bruges.

I dag træner vi sprogmodeller mere end vi træner sproget. Vi justerer prompts fremfor sætninger. Det er effektivt. Ikke kreativt.

Samtidig vokser en generation op med YouTube-danglish i ørerne. Dansk fylder mindre og mindre. Det samme gør nuancerne.

Måske burde vi tale lidt mere om sproget. Mens vi kan.