Det er nemt at glemme modtageren. Især når man selv brænder for sin sag. Når man har noget vigtigt på hjerte.

Men det, der føles vigtigt for dig, føles ikke nødvendigvis vigtigt for mig. Og det er netop dét, der gør kommunikation til en disciplin – ikke bare et udbrud.

Spørgsmålet er ikke, hvad du vil sige. Spørgsmålet er, hvorfor jeg skal lytte. Hvis du ikke kan svare på det – ærligt og enkelt – har du nok allerede mistet mig. Sæt dig i mit sted og spørg så: What’s in it for me?

Hvis du vil rykke mig, skal du starte på min banehalvdel, min nysgerrighed, min skepsis eller mit behov. Ikke i din egen begejstring.