Alt bliver fortalt som om, det er vigtigt. Opdateringer, produkter, processer. Alt får et narrativ. Et formål. En vinkel. En følelse. Og jo mere vi forsøger at gøre det hele betydningsfuldt, jo mere udvandes det, der rent faktisk er det.

Støjen tager til, og den er professionelt produceret. Velskrevet, velklippet og sikkert velment. Men det ændrer ikke på, at det fylder. Dygtige mennesker og dygtige robotter sprøjter indhold ud i uendelige mængder. Vi drukner.

Mere end nogensinde har vi brug for fravalg. Både som læsere og som publicister.

Vi skal stoppe med at spørge, hvordan vi får noget til at lyde spændende. Spørg i stedet om det overhovedet er værd at sige højt. Ellers risikerer vi at sige så meget, at ingen alligevel hører noget.

Det var bare det, jeg ville sige.